Jeg har boet i Odense i fire dage nu, og har først vovet mig udenfor i dag. Efter nogle hårde dage med udpakning og oprydning, er alt endelig på plads i lejligheden. I dag har jeg været til eksamen i litterær periode, i hvilken anledning jeg skulle cykle ud til universitetet for første gang. Jeg kørte forkert et par gange på vejen derud, men klarede det okay, omstændighederne taget i betragtning. Men Odense, hvor har I gemt jeres cykelstier? Har i dag kørt langs stærkt trafikerede veje, tyve centimeter fra forbipasserende bildøre, og i panik forsøgt at holde styret stille under mine rystende hænder. Kom endelig væk fra rædselsvækkende Ørbækvej, og ud på en dejlig cykelsti i et Narnia-agtigt landskab, og nåede til sidst sikkert frem til universitetet.
Det var på vejen hjem, at det gik galt. GPS'en i min mobil førte mig først frem, så tilbage, så frem igen. Indtil den forsøgte at slå mig ihjel, ved at føre mig ud på motorvejen, hvor jeg kørte i ti minutter, før det gik op for mig, at det ikke kunne være rigtigt. Og så gik den ellers ud, og jeg gik i panik. Jeg fandt en sti, steg af cyklen og spurgte en venlig indfødt om vej. Jeg skulle da bare følge den sti jeg var på. Den viste sig at dele sig mindst fem gange på vejen. Endelig! Reddet af Tornbjeg Kirke efter godt en time og tyve minutters køretur.
Nå, jamen så skulle jeg da lige ind og handle. Fik handlet det hele og vandrede lettet op til kassen. For at finde ud af, at jeg havde glemt min pung. Den søde pige i kassen var forstående, og tilbød at kun kunne pakke varene i posen, mens jeg cyklede hjem efter min pung. Cyklede hjem, kun for at finde ud af, at min pung hele tiden havde ligget i min brystlomme. Tilbage igen. Købte så en hel karton is, som jeg kørte hjem og trøstespiste, hvorefter jeg udmattet faldt i søvn på sofaen til Ally MacBeal... ynkeligt? Det tror jeg nok.
Første dag udenfor lejligheden: dumpet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar